Case

Advokatfirmaet Dickmeiss vinder innovationsprisen 2014

Lorem Ipsum. Proin gravida nibh vel velit auctor aliquet. Aenean sollicitudin, lorem quis bibendum auctor, nisi elit consequat ipsum, nec sagittis sem nibh id elit.

Advokatfirmaet Dickmeiss modtager denne prestigefulde pris for etableringen af et kontor og en gratis retshjælp i Vollsmose.

Dette er historien om en advokatvirksomhed, der viser social ansvarlighed, mod og forandringsvilje ud over det sædvanlige.

At sætte sig for at gøre en forskel i Vollsmose ved at arbejde med at nedbryde kulturelle og etniske forskelle kræver en uselvisk forretningsmodel. Det handler om at inkludere, og dette projekt har på forbilledlig vis demonstreret, at nøglen til succes er en skarp plan for diversitet i virksomheden.

Projektet
Siden Dickmeiss Advokater – en virksomhed i Odense – blev etableret i 2004, har firmaet stringent søgt at udvikle forretningen. I efteråret 2012 blev en advokatfuldmægtig med tyrkisk baggrud ansat for at opdyrke en forretning blandt borgere med anden etnisk baggrund. Dette lykkedes fint, og i 2014 besluttede Advokatfirmaet Dickmeiss sig for at udvide sin forretning og satse på at få flere sager fra kunder med anden etninsk baggrund. Valget faldt på at etablere et kontor i Vollsmose, der yder gratis retshjælp.

I Vollsmose bor ca 10.000 mennesker, hvor 98 % har en årlig indkomst under 200.000 kr. Ca. 75 % af disse har en anden etnisk baggrund end dansk.

Retshjælpen kører uafhængigt af advokatkontoret og med egen bestyrelse. Advokatfirmaet Dickmeiss skal ikke profitere på kontoret, der arbejder for Retshjælpen gennem en driftsaftale. Tillige er projektbeskrivelse for den nye retshjælp sendt til Vollsmose-sekretariatet, Boldklubben B1909, forskellige etniske grupper, kommunen, CFU, SDU og lokale politikere for at sikre maksimal opbakning til forretningsideen.

Rådgivningen foretages af personale med forskellige kompetencer og forskellig etnicitet. Eftersom der er få uddannede jurister med disse kompetencer – og af ressourcemæssige hensyn – er der ansat seks studerende, som alle har flere års studier bag sig, og som hver især har forskellige særlige kompetencer. Pt har fire af disse en anden etnisk baggrund. De er fuldt tosprogede på hhv. arabisk, somalisk, bosnisk og tyrkisk. I tillæg har en ansat særlig erfaring for fundraisning, som kommer kontoret til gavn.

Hensigten er, at det nye Vollsmose retshjælpskontor skal være selvfinansieret, hvorfor der arbejdes med at søge midler fra private fonde og offentlige tilskud. Kontoret har haft åbent siden 1. februar 2014. Der er tillige indgået en aftale med en erfaren jurist, som pt. er på ventepenge og tidligere ansat i Odense Kommune.

På sigt skal kontoret ud over gratis retshjælp tillige yde almindelig advokatrådgivning via Advokatfirmaet Dickmeiss. Ordningen har dermed bl.a. sikret seks studerende et studierelevant job, udvist socialt ansvar og medvirker til at øge retssikkerheden for et multietnisk samfund.

Dommerkomittens indstilling
Dommerkomitten lægger vægt på, at Advokatfirmaet Dickmeiss arbejder for, at møde udsatte grupper der hvor de er. Og at de i udstrakt grad erkender, at dette kræver ikke bare juridikse færdigheder, men i lige så høj grad handler om, at forstå de særlige forhold som beboerne i Vollsmose repræsenterer. Den kulturelle og sproglige barrier nedbrydes og samtig viser Advokatfirmaet Dickmeiss, at der kan laves alternative forretninsmodeller.

Gennem den gratis retshjælp arbejder Dickmeiss for at højne retssikkerheden for udsatte grupper. Det er beundringsværdigt i en tid, hvor der er stor fokus på inkludering og desværre også en del fremmedfjendskhed.

På sigt kan etableringen tillige føre andet end retshjælp med sig – gennem at trække på de ressourcer, som Advokatfirmaet Dickmeiss kan stille til rådighed.

København den 18. september 2014 på vegne af dommerkomiteen, forretningsudviklingschef Øyvind Fagerstrand.

Advokatfirmaet Dickmeiss har kontor i Odense og hjælper dagligt mange med spørgsmål vedrørende familiesammenføring og opholdstilladelse.

Del indlæg