Advokat til retssager - sagsøge/sagsøgt
Advokat Vilhelm Dickmeiss
Mobil: +45 30 52 58 82
Email: VD@advokatdickmeiss.dk
Er du blevet sagsøgt, eller vil du sagsøge nogen?
Uanset om du er blevet sagsøgt eller vil sagsøge nogen, skal du have en advokat på din side igennem hele sagens forløb.
Din advokat hjælper dig med at navigere de komplekse juridiske rammer, der er omkring en sagsøgning i det danske retssystem.
I indlægget her vil vi beskrive, hvordan du skal forholde dig, hvis du er blevet sagsøgt, og hvad du kan gøre, hvis du føler dig uretfærdigt behandlet og vil bruge din ret til at sagsøge andre.
Hvad vil det sige at sagsøge nogen?
Når man sagsøger nogen, indleder man en retssag mod vedkommende. Taberen af retssagen vil typisk ende med at skulle betale et beløb eller afgive en rettighed til vinderen.
Man kan sagsøge både enkeltpersoner og virksomheder – og endda også offentlige myndigheder. I USA ses det f.eks. ofte, at privatpersoner sagsøger læger for fejlbehandling, ligesom man ser mange tilfælde af folk, der sagsøger virksomheder for alt mellem himmel og jord.
Denne adfærd er ikke lige så udbredt i Danmark. Det betyder dog ikke, at du ikke kan sagsøge andre, hvis du er blevet uretfærdigt behandlet. Husk altid på dine rettigheder!
Hvordan sagsøger man?
Du sagsøger en person/virksomhed/kommune ved at udtage en stævning.
Hvis det er en civil sag (en tvist – modsætning til straffesag), kan du selv sagsøge via min retssag. De fleste vælger dog at benytte sig af en advokat til hjælp med stævningne.
Hvad er en stævning?
Hvis du vil sagsøge en person, skal der udtages stævning.
En stævning er det dokument, sagsøger udformer på baggrund af anklager mod sagsøgte. Stævningen indeholder altså anklagerne mod sagsøgte, herunder årsagen til ønsket om en retssag.
Sagsøgte har efter modtagelse af stævningen mulighed for at svare skriftligt på anklagerne eller indlede retssag mod sagsøger.
Hvad koster en stævning?
En stævning koster som udgangspunkt mellem 500 og 1.500 at indgive. Det afhænger af sagstypen og kravet mod sagsøgte.
Hvis sagsøgers krav er under 100.000 (eller ikke-økonomisk), koster stævningen som udgangspunkt 750 kroner. Hvis den er under 50.000, koster den som udgangspunkt 500 kroner.
Hvis kravet derimod er over 100.000, bliver retsafgiften 1.500 kroner.
Hvis sagsøger får medhold, skal sagsøgte dække retsafgiften.
Bemærk, at ovenstående priser udelukkende dækker retsafgiften til stævningen. Det dækker ikke omkostninger til hovedforhandling, advokatbistand mm.
Hvem kan være sagsøger?
Sagsøger kan både være en privatperson, en virksomhed, en offentlig myndighed og en NGO, der indgiver en stævning.
Den sagsøgte er så den enhed, som også kan være en af ovenstående, der modtager stævningen.
Hvad skal du gøre, hvis du bliver sagsøgt?
I dag foregår det således, at du får meddelelse via e-Boks. Når denne er sendt afsted, har du 7 dage til at kvittere for modtagelsen af sagen – hvis du ikke kvitterer, vil retten sørge for, at du får besked på anden vis.
Under sagens begyndelse kan du også tage stilling til, om en advokat skal håndtere sagen for dig. Alle sagens dokumenter bliver tilgængelige på siden http://www.minretssag.dk/. Her kan du således også vælge, om din advokat skal have adgang til din sag.
Derefter går sagen slag i slag – du vil hele tiden blive orienteret om sagens forløb, ligesom din advokat vil hjælpe dig godt igennem processen.
Første skridt er et telefonmøde mellem dig, din modpart og sagens dommer. Her vil sagens videre forløb afgøres – hvordan skal sagen behandles?
Hvordan kan du selv sagsøge?
Hvis din sag har en vis størrelse, bør du få din advokat til at udforme stævningen for dig. Hvis din sag er i småsagsafdelingen, kan du i stedet selv anlægge sag.
Det foregår ved, at du udfylder en stævningsblanket til retten, som herefter vil hjælpe dig med at forberede din sag.
Du skal henvende dig til den ret, der er nærmest din bopæl.
Vil du sagsøge en person eller en virksomhed?
Har du et problem, hvor du tænker, at det er nødvendigt at sagsøge en person eller et firma, kan advokaterne hos Advokatfirmaet Dickmeiss hjælpe dig.
Vi er ekspert i at vurdere dine chancer for at vinde en sag. Vi har hjulpet utallige personer med at sagsøge – vi har således både haft store og små virksomheder som modstandere, mens vi også har stået overfor staten og privatpersoner.
Vi vurderer din sag og giver dig en realistisk vurdering af, om sagen kan vindes. Skal der udtages stævning, udfærdiger vi den og fører sagen for dig.
Er du selv blevet sagsøgt?
Advokaterne hos Advokatfirmaet Dickmeiss kan på samme måde hjælpe dig, hvis du er blevet sagsøgt og derfor skal møde ind til en retssag. Vi hjælper dig med at forberede sagen, lave de nødvendige processkrifter og indgå i forligsforhandlinger – hvis dette er det mest fornuftige.
Skal sagen føres i retten, kan vi repræsentere dig både i byretten, landsretten og om nødvendigt også i Højesteret.
Vi hjælper dig med at blive bedst muligt klædt på til din sag, så dine chancer for at vinde er optimale. Ingen advokat kan garantere udfaldet af din sag, men vi kan love dig at være på din side og kæmpe din sag fra start til slut.
Hvad koster en retssag?
Udgifter til en civil retssag indeholder som udgangspunkt:
- Retsafgift (op til 1.500 kroner)
- Berammelsesafgift (fra 3.000-160.000 – stiger afhængigt at sagens størrelse. Maksimalprisen er ved sager med krav på over 6.000.000 kroner)
- Udgifter til advokathjælp
- Eventuelt dækning af modpartens sagsomkostninger ved tab af retssag
Selvom du er i din gode ret til at sagsøge andre, skal du altid være opmærksom på omkostninger. Vurder dine chancer – har du så store chancer for at vinde, at det er prisen værd?
Det kan være dyrt at føre en sag i retten. Taber man sagen, bliver man som regel pålagt at betale sagsomkostninger til modparten. Derfor skal man være forsigtig med ikke at føre unødvendige retssager.
Vi prøver at give vores klienter et realistisk overslag over, hvad det koster at være involveret i en retssag. Ligeledes vejleder vi om mulighederne for at få fri proces, og om der er mulighed for, at omkostningerne kan betales af en retshjælpsforsikring.
Hvordan foregår en retssag i byretten?
Først og fremmest er der forskel på sagføring i byretten, landsretten og højesteret. I denne sektion vil beskrive en typisk sag i byretten.
Hvis en skal føres i retten, er der en fast procedure, der altid føres. Hovedforhandlingen starter altid med, at anklageren læser tiltaleskriftet op – altså hvilken strafbar handling, sagen handler om.
Herefter får tiltalte mulighed for første replik – vil vedkommende erklære sig skyldig eller uskyldig? Den tiltalte vil derefter blive afhørt, men her skal man være opmærksom på, at man som tiltalt IKKE har pligt til at udtale sig.
Herefter bliver eventuelle vidner inddraget, hvorefter relevante dokumenter, såsom lægeattester og straffeattester, læses op.
Forsvareren og anklageren er naturligvis inddraget undervejs. På dette tidspunkt vil det være tid til, at hver kan få sine afsluttende kommentarer og forslag til domsfældelse/strafudmåling, hvorefter tiltalte får mulighed for sidste kommentar.
Til sidst voterer dommerne og afgør straffen.