Frifundet for at have stukket med kniv i hovedet
Retten i Odense frifandt den 31. maj 2016 forsvarsadvokat Niclas Turan Kandemirs klient for grov vold ved anvendelse af kniv, begået på et dansested.
Forsvarsadvokat Kandemirs klient var tiltalt for at have nikket en person en skalle samt med en kniv at have stukket en person to gange i hånden samt én gang i hovedbunden.
Politiet havde sigtet forsvarsadvokat Kandemirs klient på baggrund af omfattende videoovervågning fra dansestedet og vidneforklaringer fra 5 personer.
Retten besluttede, at der skulle ske strafbortfald for så vidt angår den del af sagen, hvor klienten havde nikket en anden person en skalle, som påstået af forsvarsadvokat Niclas Turan Kandemir.
Retten frifandt endvidere forsvarsadvokat Kandemirs klient for vold af særlig farlig karakter med en kniv at have stukket en person to gange i hånden samt én gang i hovedbunden, og dermed fulgte Retten ligeledes forsvarsadvokat Niclas Turan Kandemirs påstand om frifindelse, idet der var tale om nødværge.
Klienten blev alene idømt 7 dages fængsel for besiddelse af en kniv på et offentligt sted.
Statskassen skulle betale halvdelen af sagens omkostninger.
… Advokatfirmaet Dickmeiss har kontor i Odense og hjælper dagligt mange med spørgsmål vedrørende familiesammenføring og opholdstilladelse.